Side 1 af 1

Filmen først - cden i anden række

: tors 4. maj 2006 23:02
af Thomas Vilhelm
Når jeg læser anmeldelserne på dette site, er det svært ikke at lægge mærke til, at filmmusikken i høj grad vurderes ud fra hvor godt den lyder hjemme på skribentens anlæg, frem for hvad den bidrager med til filmens drama, stemning, følelser og karakterer. Tager underlægningsmusikken stilling til de personer og værdier, som kommer til udtryk i filmen, som det ofte er tilfældet hos eksempelvis Morricone (tjek blot "Once Upon a Time in The West"), eller ligger den blot på lydsporet, fordi det er en konvention, at en film skal have musik? Hvad skal vi egentlig med filmmusik? Den er forhåbentlig blevet komponeret, fordi at musikken skal give en eller anden form for dramatisk mening i sammenhæng med levende billeder.
Forordet til min bog "Det visuelle øre" indledes med følgende citat, fremsagt af Oliver Stone i et dokumentarprogram om den smagfulde komponist George Delerue: "Musikken er filmens sjæl. Når den gør sin entre, er det næsten som om, at filmen genopleves på ny. Den giver dig adgang til handlingens uvirkelige og skyggefulde zoner. Musik er uden tvivl i berøring med de dybeste lag af den mennskelige underbevidsthed".
Gid det altid var tilfældet, men mindre kan også gøre det!
Hvad mener I? Er filmmusik kun ren muzak beregnet for nørdede Hifi-entusiaster, eller er den skrevet for at tilføje filmen en ekstra dimension - jeg udtrykker mig med vilje kategorisk og temmelig sort/hvid i håb om at få respons, der gerne må udformes som nogle skarpe dask over fingrene til nærværende provokatør, der er godt i gang med at tilsøle sin egen rede:-)

Bedste hilsener
Thomas Vilhelm

: søn 7. maj 2006 15:26
af plindboe
Musik har en besynderlig evne til at påvirke følelser, måske endda bedre end nogen fortælling eller levende billeder nogensinde kan. Kombinerer man alle disse dele kan man så meget desto lettere manipulere med seerens følelser, og det er vel hovedgrunden til at vi ser film; for at føle.

En sjov nyhed der fint illustrerer hvordan musikken i film påvirker folk er denne, som beskriver at da filmen "The da Vinci code" først blev bedømt uden musik mente man at aldergrænsen skulle sættes til 12, men da de senere så den færdige film med lyd og musik mente de at den var for oprørende for yngre børn og ville ændre aldergrænsen til 15.

Peter :wink:

: søn 7. maj 2006 19:21
af Henrik
Selvfølgelig er det mest optimalt at se filmen, og derefter bedømme musikken i forhold hertil, MEN

Med henvisning til http://www.filmmusic.dk/forum/viewtopic.php?t=78 vil jeg gerne forsvare mine anmeldelser med, at jeg bl.a. samler på bestemte komponister, og mange af deres film har jeg ikke haft mulighed for eller tid til at se. Andre film har jeg omvendt ikke lyst til at se.

Anmeldelsesdatabasen tager udgangspunkt i et udgivet soundtrack, og så er det det, som jeg anmelder. Har jeg set filmen, bedømmer jeg gerne om musikken fungerer i filmen. For det er jo filmen, som musikken er skrevet til. Men jeg mener sagtens man kan anmelde (og evt. nyde) musikken isoleret, blot man gør opmærksom på dette udgangspunkt i anmeldelsen.

Men jeg ser gerne flere anmeldelser - også på soundtracks, jeg ikke kender eller har. Også gerne anmeldelser vinklet udfra fra film, jeg ikke har set. I det hele taget flere anmeldelser, så jeg ikke dominerer basen, vi er jo heldigvis forskellige allesammen - også i vores måde at anmelde soundtracks :wink:

: man 8. maj 2006 04:57
af plindboe
Jeg er ikke enig i at anmeldelsen af et album burde inkludere hvordan musikken virker i filmen, fordi det er jo en CD man anmelder, altså oplevelsen af hvordan musikken virker når den står uden for den kontekst den originalt var beregnet til.

Anderledes er det hvis man bedømmer komponistens indsats. Der skal filmen tages i betragning, mens oplevelsen af musikken som album er komplet ligegyldigt.

Det er to helt anderledes ting, derfor vil der f.eks. intet selvimodsigende være i sætninger som "Horner gjorde et fremragende job, men albummet er for monotont og deprimerende" eller "Scoret ødelagde filmen, men jeg anbefaler albummet højt".

Peter :)